“Back on track” ..

Jeg elsker at dele mine synspunkter og mine holdninger, hvilket var hvorfor jeg besluttede mig for, at starte en blog .. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville have masser af tid til at skrive indlæg når nu jeg var på barsel, fordi det er jo det som man høre “Ej men du er på barsel, du går bare hjemme” bla bla bla .. folk der siger det er uden tvivl folk der ALDRIG har været på barsel.

Jeg havde selv forventet at min barsel ville blive lut og lagkage. Den ville som udgangspunkt bestå af hyggetid med Milas – og jo .. der har bestemt været mange hyggestunder, men jeg havde også en ide om, at når han skulle sove, så sov han og her kunne jeg så bruge tiden på at få ordnet alle de praktiske ting i hjemmet, som der også skal gøres. Det er bare sådan, at ingen børn er ens .. og selvom naboens unge sover en 3 timers lur, så betyder det altså ikke at din også gør. Det fandt jeg rimelig hurtigt ud af. Jeg synes det til tider har været røv hårdt at gå hjemme, og ikke beggrund af Milas, men mere fordi jeg bare virkelig ikke dur til det.
Jeg er typen som har brug for at lave noget. og gerne nærmest hele tiden. Jeg er super dårlig til at sætte mig ned og “leve i nuet”, hvilket er hvad du bør gøre når du er på barsel – og jeg misunder sgu dem som kan det.

Men nu hvor min barsel er ved at nå vejs ende har det virkelig fået mig til at tænke over det år jeg har haft hjemme. Det har været så dejligt at have tiden med min søn, og jeg har nydt at opbygge det helt specielle bånd som en mor får med sit barn, men jeg er virkelig ikke bleg for at erkende at jeg GLÆDER mig til at få min hverdag op og køre igen. Jeg synes det er helt forfærdeligt, at der er så mange som render rundt med de samme tanker som mig, men de er bange for at sige det højt, fordi der desværre findes mødre derude, som bogstaveligtalt piller dig ned, hvis du ikke er interesseret i at gå hjemme i 1,5 år sammen med dit barn, Jeg har det sådan lidt .. for hvem gør man det? en selv  eller ens barn? Jeg har virkelig svært ved at tro på, at det er for barnets bedste at gå hjemme med sin mor så længe.
Men det skal selvfølgelig ikke forstås som, at jeg synes det er en dans på roser at Milas skal til og starte i vuggestue – det er det ikke. Jeg tror virkelig alle mødre har sådan en indevendig kamp ..  Pludselig skal nogle andre tilbringe sin dag med det her lille menneske som jeg har båret på i 9 måneder, det er nogle andre “fremmede” mennesker som skal trøste mit barn når han er ked af det .. Det er fandme en smule angst-provokerende, men i sidste ende så ved jeg jo at det bliver helt fantastisk for ham og jeg ved at det er super kompetente mennesker jeg efterlader mit barn hos .. så selvfølgelig skal det nok gå!

Jeg er super spændt på den “nye” tid vi går i møde, hvor vores søn går fra at være baby til at blive vuggestuebarn (Det er stadig sindsygt mærkeligt for mig at kalde ham det), men jeg glæder mig så meget til at hente den her glade lille bøf og kunne bruge alt min tid med ham når han så endelig er hjemme .. Mon det er på det her tidspunkt mange laver nummer to?

Xx ..

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar