De rosen røde forventninger ..

Da jeg startede med at gøre mig tanker omkring alt det her med at blogge, så var min plan egentlig at skrive om alt andet end mor-livet. Ikke fordi der er noget galt i det, men mere fordi at det er hvad alle andre “mødre” skriver om .. Jeg må nok erkende, at jeg alligevel har ændret lidt mening. Jeg har virkelig forsøgt, at lave indlæg som omhandler så meget andet, men hver gang jeg har færdiggjort det, så har jeg endt med at slette det igen. Det bliver på en eller anden måde bare så falsk – jeg har ikke mig selv med ind over 100 procent, som jo egentlig er min hensigt med den her blog. Så jeg har om bestemt mig lidt – det er så meget lettere at skrive, når det kommer inde fra fremfor at skrive bare for at skrive. So, here we go ..

Milas fylder snart 6 måneder, og jeg tiden er seriøst fløjet afsted. Jeg husker det som i går, at jeg lå med veer i tre døgn og jeg husker det som i går at han kom til verden. Men jeg vil blankt erkende, at de første 3  måneder af Milas’ liv langt fra var en dans på roser.

Jeg er sikker på, at alle mennesker gør sig tanker omkring, hvordan livet som forældre vil blive. Alle ved, at det er drøn hårdt og at man vil få mangel på både søvn og det sociale liv. Men jeg tror ikke der er mange, som forventer anerledes end hvad der er “normalt” at forvente. Vi havde overhovedet ikke gjort os forventninger omkring, at vores søn kunne få problemer med maven. Vi havde af den grund heller ikke gjort os tanker om, hvad det kunne gøre ved ham, og hvad det kunne gøre ved os. Og hvor skulle man i virkeligheden også vide det fra? Vi har aldrig været forældre før .. Men ja .. Milas havde problemer med sin mave, BIG TIME! Det tog os lang tid, at finde ud af hvad der egentlig var galt og vi gjorde nok hvad alle andre forældre ville gøre – spenderede en formue på, at finde frem til hvorfor han græd størstedelen af hans vågne timer. Det var virkelig forfærdeligt at se sit barn være så ked af det, og have så ondt og overhovedet ikke ane, hvad fanden man skulle stille op. Jeg kan huske da han var omkring en uge gammel havde vi en aften hvor han mildest talt græd nonstop. Det var så forfærdeligt! Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi havde virkelig prøvet ALT for at få ham til at stoppe, men ligemeget virkede det. Da han havde grædt konstant i hvad der føltes som 8 timer fik vi ringet til Herlev hospital for at spørge dem til råds, og jeg ville virkelig ønske jeg kunne sige at de gav os den helt perfekte løsning – men det gjorde de ikke. Tværtimod, og når man er førstegangs-forældre og en sygeplejerske forslår os at gøre alt det vi har prøvet, og ikke har løsningen på, hvordan fanden vi får ham til at stoppe med at græde – så bliver man frustreret .. virkelig frustreret. Hvis ikke en professionel havde løsning, hvem havde så? Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan vi fik ham til at stoppe med at græde. Egentlig tror jeg bare, at han fik grædt sig selv i søvn efter 4-5 timer. Vi var begge to fastbesluttet omkring, at der skulle findes en løsning på det her – ingen os kunne klare en nat mere som den vi lige havde haft.

Vi forsøgte os med kiropraktor to gange, og det hjalp en smule men slet ikke nok. Jeg vil sige, at jeg giver thumps up til samtlige terminsgrupper der findes på facebook fordi de har virkelig været en kæmpe hjælp! Jeg faldt over et opslag, hvor en mor anbefalede en Osteopat i Holbæk, Jeg anede ikke hvad en Osteopat var, og jeg havde faktisk heller aldrig hørt om det, men jeg  kunne læse mig frem til, at det var noget med alternativ behandling. Egentlig siger det mig ikke noget hele den der “alternative verden”, men altså .. hvis det kunne løse vores problemer, så kunne de da bare smide lidt hokus pokus ned over vores søn. Jeg kontaktede i hvert den behandler jeg var blevet anbefalet, og aldrig har jeg fået så god service før. Faktisk var han max presset på tider, og havde intet ledigt før dagen efter .. JEG VAR I PANIIIIK! Vi kunne  slet ikke overskue at skulle igennem sådan en nat én gang mere – måske kunne han høre på mig, hvor desperat jeg var .. i hvert fald fik han presset os ind i hans meget stramme program, og vi vendte snuden til Holbæk.
DET VAR VAR DEN BEDSTE BESLUTNING!
Han mente helt bestemt, at Milas’ mave var ude af balance grundet mangel på mælkesyrebakterier – Og jaja, jeg ved godt det også er et arbejde og de også skal tjene penge, men jeg slugte det altså  råt. Det havde jeg nok også gjort, hvis det var en hver anden som havde sagt det og hvorfor? fordi at det var noget vi aldrig selv havde tænkt over. Men det gav jo så sindsyg god mening, da behandleren begyndte at forklare os, at hvis mine mælkesyrebakterier havde været i ubalance under fødslen, så havde Milas ikke fået dem han havde brug  for, hvilket ville påvirke hans tarmsystem. Det gav simpelthen så latterlig god mening i mit hoved, så vi fik med det samme købt mælkesyrebakterier. Nu kunne jeg så komme med en lang smøre om, at det ikke virkede – men det gjorde det. Det ville aldrig kunne tage alle maveproblemer fra ham i og med, at hans tarmsystem var under udvikling, men efter han fik de her mælkesyrebakterier, så havde han meget lettere ved at komme af med luften i hans mave, og vi havde virkelig fået et helt nyt barn ..

Så nej .. de første tre måneder som forældre var overhovedet ikke som vi havde forstillet os. Faktisk slet ikke i nærheden af det, men når jeg tænker over det så ville jeg nok heller ikke have været det foruden ..

 

xx ..

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Michelle
    1. februar 2018 den 11:53

    Kan så meget godt kende det i har været igennem, da vi herhjemme er igennem noget lignende. Vores søn er lige fyldt 2 uger og døjer også meget med maven, mavekneb og presser konstant uden held og hver gang han er vågen som han faktisk er meget af dagen så græder han nonstop! Så er glad for mælkesyrebakterierne har haft nogen virkning på jeres søn Milas, for jeg har selv idag været forbi apoteket og købt det.

    • Svar
      michellechristensen
      1. februar 2018 den 17:51

      Det er simpelthen det værste! De stakkels små pus altså .. Jeg kan i hvert fald VARMT anbefale dem! De har haft så god en virkning altså.

    Skriv kommentar