“Den ideelle krop”

Ja okay .. jeg har oprettet en ny blog. Den anden blog var simpelthen for kringlet til mig – jeg er rimelig idiot når det kommer til teknologi, og åbenbart også til at oprette blogge (Øvelse gør forhåbentlig mester) .. I hvert fald, så har jeg besluttet mig for at skrive lidt omkring mine tanker angående kvindekroppen. Jeg ved godt at der er utrolig mange, som skriver om lige netop det her emne og om de forventninger der er til, hvordan en kvinde bør se ud. Derfor er det ikke, hvad det her indlæg kommer til at handle om. Jeg vil egentlig hellere fokusere på mit syn af den ideelle kvindekrop.

Det er jo ingen hemmelighed at jeg har født et barn og med en ni måneder lang graviditet, så kan man sgu ikke forvente at ens krop ikke ændre sig bare en illle smule. For 3-4 år siden synes jeg egentlig selv, at jeg havde en okay krop .. (man bliver vel aldrig 100 procent tilfreds), og selvfølgelig kunne der sagtens strammes op hist og pist, men jeg gjorde mig egentlig ikke så meget i træning den gang. Jeg synes faktisk, at træning var noget som skulle overståes, og jeg havde ikke på den måde glæde ved at træne. Jeg var selvfølgelig glad og tilfreds efter min træning, men jeg var overhovedet ikke dedikeret eller motiveret til det – det var egentlig nok bare for indtjekningens skyld jeg besøgte træningscenteret (dont judge!) Men jeg vil sige, at det rimelig hurtigt ændrede sig efter jeg mødte Benjamin. Her møder jeg en fyr som er MAX dedikeret til sin træning, og som er top motiveret hver gang han er oppe i centeret. Jeg tør godt erkende, at han var det spark jeg havde brug for. Ikke fordi han som sådan forventede at jeg trænede, men mere fordi, at jeg blev fanget af den dedikation han havde, og heldigvis smittede det af på mig.


Sommeren 2015

Under min graviditet var jeg fast besluttet på, at jeg selvfølgelig skulle træne. Ikke kun for min egen skyld, men også for min søns. Jeg får sikkert klø nu, men jeg har desværre erfaret at rigtig mange bliver “dovne” under deres graviditet, og selvfølgelig er der mange som er så uheldige at lide under diverse gener, men der er virkelig også mange som ser det at være gravid som en sygdom, eller som et snit til at ligge på sofaen og dase i 9 måneder. Jeg var ikke en af dem .. jeg vidste hvor vigtigt det var, at holde mig igang og bevæge mig, og jeg gjorde det så længe jeg kunne .. desværre kun de første 3 måneder. Trods det, så tog jeg heldigvis kun 15 kg på under min graviditet (yay for at være gravid over sommeren) og de 15 kg generede mig aldrig. Jeg vidste jo, at der voksede den dejligste dreng inde i min mave, og jeg vidste at han havde det som blommen i et æg!


Under min graviditet

Da jeg havde født var jeg meget opmærksom på min vægt. Hele mit fokus var på, at komme ned på min før-fødsel-vægt og det kunne nærmest kun gå for hurtigt. Jeg synes det var rigtig svært at få amning og vægttab til at gå hånd i hånd, da jeg ikke havde den samme “frihed” til at kunne træne. Min mælkeprodukton stoppede af sig selv fra den ene dag til den anden, hvilket jo var lidt held i uheld, og det gjorde, at jeg kunne få et helt andet fokus på mad og træning. Da jeg efter 4 måneders tid endelig kom ned på den vægt jeg havde inden jeg blev gravid blev mit fokus lagt et helt andet sted. Nu handlede det ikke om at komme ned i vægt, men om at acceptere den måde min krop så ud på ..  STRÆKMÆRKER  ..
Hvordan lærer man at elske sine strækmærker? specielt når man har gjort alt for at undgå dem. “Du har født et barn, det er en smuk ting, det er dine tigerstriber”  jeg har lyst til at kaste op hver gang jeg hører de sætninger. Ja jeg har født, det er der ingen tvivl om, men derfor behøver jeg vel ikke at elske mine strækmærker? jeg elsker dem ikke, og jeg kommer virkelig heller aldrig til det, men jeg har accepteret dem .. jeg har accepteret at de er der, og at jeg vil have dem resten af mit liv.


5 måneder efter fødsel

Men hvornår har jeg så opnået min ideelle krop?
– Det tror jeg i virkeligheden aldrig jeg kommer til. Jeg vil altid kunne finde fejl og mangler, og ting som kan laves større eller mindre. Jeg tror aldrig jeg bliver 100 procent tilfreds med min krop, men det gør mig heller ikke noget. Selvfølgelig skal man elske sig selv, men hvis man ikke er tilfreds med den måde man ser ud på, så skal man gøre noget ved det i stedet for at beklage sig over det – det har ingen nogensinde fået en flot figur af.

 

xx ..

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar